Excel giver næsten et dusin statistiske funktioner til beregning af standardafvigelser og varianser. En standardafvigelse beskriver spredning (spredning af data) omkring (omkring) datasættets middelværdi. Du kan lidt tænke på en standardafvigelse som en gennemsnitlig afvigelse fra middelværdien. En varians er kun den kvadrerede standardafvigelse. Man bruger ofte varianser og standardafvigelser i andre statistiske beregninger og som argumenter til andre statistiske funktioner.
STDEV: Standardafvigelse for en prøve
STDEV-funktionen beregner standardafvigelsen for en prøve, et mål for, hvor meget værdier i et datasæt varierer omkring middelværdien - og et fælles input til andre statistiske beregninger. Funktionen bruger syntaksen
=STDAV(tal1;[tal2])
For at beregne standardafvigelsen for regnearksområdet A1:A5 ved hjælp af STDEV-funktionen, skal du f.eks. bruge formlen
=STDAV(A1:A5)
Hvis regnearksområdet indeholder værdierne 1, 4, 8, 9 og 11, returnerer funktionen standardafvigelsesværdien 4,037326.
STDEV-funktionen lader dig inkludere op til 255 argumenter som input; disse argumenter kan være værdier, cellereferencer, formler og områdereferencer. STDEV-funktionen ignorerer logiske værdier, tekst og tomme celler.
STDEVA: Alternativ standardafvigelse for en prøve
STDEVA-funktionen beregner standardafvigelsen for en prøve, men i modsætning til STDEV-funktionen ignorerer STDAVVA ikke de logiske værdier TRUE (som er 1) og FALSK (som er 0). Funktionen bruger syntaksen
=STDEVA(tal1;[tal2])
STDEVA-argumenter, som kan være op til 255, kan være værdier, cellereferencer, formler og områdereferencer.
STDEVP: Standardafvigelse for en population
STDEVP-funktionen beregner standardafvigelsen for en population for at måle, hvor meget værdierne varierer omkring middelværdien. Funktionen bruger syntaksen
=STDEVP(tal1;[tal2])
For at beregne standardafvigelsen for regnearksområdet A1:A5 ved hjælp af STDEVP-funktionen, skal du f.eks. bruge formlen
=STDEVP(A1:A5)
Hvis regnearksområdet indeholder værdierne 1, 4, 8, 9 og 11, returnerer funktionen standardafvigelsesværdien 3,611094.
STDEVP-funktionen lader dig inkludere op til 255 argumenter som input; argumenterne kan være værdier, cellereferencer, formler og områdereferencer. STDEV-funktionen ignorerer logiske værdier, tekst og tomme celler.
STDEVPA: Alternativ standardafvigelse for en population
STDEVPA-funktionen beregner standardafvigelsen for en population, men i modsætning til STDEVPA-funktionen ignorerer STDAVPA ikke de logiske værdier TRUE (som er 1) og FALSK (som er 0). Funktionen bruger syntaksen
=STDAVPA(tal1;[tal2])
STDEVPA-argumenter, som kan være op til 255, kan være værdier, cellereferencer, formler og områdereferencer.
VAR: Varians af en prøve
VAR-funktionen beregner variansen af en prøve, et andet mål for, hvor meget værdier i et datasæt varierer omkring middelværdien. VAR-funktionen bruger syntaksen
=VAR(tal1;[tal2])
En standardafvigelse beregnes ved at finde kvadratroden af variansen.
For at beregne variansen af regnearkets område A1:A5 ved hjælp af f.eks. VAR-funktionen, skal du bruge formlen
=VAR(A1:A5)
Hvis arbejdsarkområdet indeholder værdierne 1, 4, 8, 9 og 11, returnerer funktionen standardafvigelsesværdien 16,3.
VAR-funktionen lader dig inkludere op til 255 argumenter som input; argumenterne kan være værdier, cellereferencer, formler og områdereferencer. VAR-funktionen ignorerer logiske værdier, tekst og tomme celler.
VARA: Alternativ varians af en prøve
VARA-funktionen beregner variansen af en stikprøve, men i modsætning til VAR-funktionen ignorerer VARA ikke de logiske værdier SAND (som er 1) og FALSK (som er 0). Funktionen bruger syntaksen
=VARA(tal1;[tal2])
VARA-argumenter, som kan være op til 255, kan være værdier, cellereferencer, formler og områdereferencer.
VARP: Varians af en population
VARP-funktionen beregner variansen af en population. Funktionen bruger syntaksen
=VARP(tal1;[tal2])
For at beregne variansen af regnearkets område A1:A5 ved hjælp af f.eks. VARP-funktionen, skal du bruge formlen
=VARP(A1:A5)
Hvis regnearksområdet indeholder værdierne 1, 4, 8, 9 og 11, returnerer funktionen standardafvigelsesværdien 13,04.
Funktionen VARP lader dig inkludere op til 255 argumenter som input; argumenterne kan være værdier, cellereferencer, formler og områdereferencer. VARP-funktionen ignorerer logiske værdier, tekst og tomme celler.
VARPA: Alternativ varians af en population
VARPA-funktionen beregner variansen af en population, men i modsætning til VARP-funktionen ignorerer VARPA ikke de logiske værdier SAND (som er 1) og FALSK (som er 0). Funktionen bruger syntaksen
=VARPA(tal1;[tal2])
VARPA-argumenter, som kan være op til 255, kan være værdier, cellereferencer, formler og områdereferencer.
COVARIANCE.P og COVARIANCE.S: Kovarianser
Excel leverer to kovariansfunktioner: COVARIANCE.S og COVARIANCE.P. Funktionen COVARIANCE.S beregner kovariansen af en stikprøve, og funktionen COVARIANCE.P beregner kovariansen af en population. Kovariansstatistikken beregner derefter gennemsnittet af produkterne af afvigelserne mellem værdipar og bruger syntaksen
=COVARIANCE.S( matrix1 , matrix2 )
Eller
=COVARIANCE.P( matrix1 , matrix2 )
hvor array1 er regnearksområdet, der indeholder de første værdier i parret, og array2 er regnearksområdet, der indeholder de anden værdier i parret.
DEVSQ: Summen af de kvadrerede afvigelser
DEVSQ-funktionen beregner afvigelserne af værdier fra et gennemsnit, kvadrerer disse afvigelser og lægger dem derefter sammen. Funktionen bruger syntaksen
=DEVSQ( nummer1 ,[ nummer2 ]...)
hvor nummer1 og eventuelt nummer2 er regnearksområder eller arrays, der indeholder dine værdier.