Denne liste indeholder de ti bedste Excel-funktioner. Funktionerne på denne liste er af den type, der gælder for en bred vifte af behov. Du vil ikke se en økonomisk funktion eller nogen avanceret statistisk funktion - kun det grundlæggende - men at kende funktionerne her er afgørende for godt Excel-arbejde. Du kan altid se her for en hurtig opfriskning af, hvordan du bruger disse vigtige funktioner.
SUM
Tilføjelse af tal er en af de mest grundlæggende matematiske operationer, og så er der SUM-funktionen, dedikeret til at gøre netop det. SUM tager op til 255 argumenter.
Hvert argument kan være et enkelt tal eller et område, der indeholder flere tal. Det betyder, at SUM kan summere en hel masse tal! Syntaksen følger:
=SUM(tal 1, tal 2, …)
Du kan også bruge SUM med et interval, som vist her:
=SUM(A1:A12)
Du kan også bruge SUM med mere end ét område, såsom dette:
=SUM(A1:A12; B1:B12)
GENNEMSNIT
Selvom det teknisk set er en statistisk funktion, bruges AVERAGE så ofte, at det fortjener en plads i top ti funktioner. Alle er interesserede i gennemsnit. Hvad er den gennemsnitlige score? Hvad er gennemsnitslønnen? Hvad er gennemsnitshøjden? Hvad er det gennemsnitlige antal timer, amerikanere ser tv?
AVERAGE kan tage op til 255 argumenter. Hvert argument kan være et tal eller et område, der indeholder tal. Syntaksen følger:
=MIDDEL(tal 1, tal 2,...)
Du kan også bruge AVERAGE med et interval, som vist her:
=MIDDEL(A1:A12)
Du kan også bruge AVERAGE med mere end ét område, såsom dette:
=MIDDEL(A1:A12; B1:B12)
TÆLLE
COUNT tæller antallet af celler i et område, der indeholder tal. Det giver ikke nogen sum - kun optællingen. For en liste med ti tal, for eksempel, returnerer COUNT 10, uanset hvad tallene er.
COUNT tager op til 255 argumenter, som kan være cellereferencer, områdereferencer eller selve tallene. COUNT ignorerer ikke-numeriske værdier. Hvis et argument til COUNT er A1:A10, men kun to celler indeholder et tal, returnerer COUNT 2. Syntaksen følger:
=COUNT(cellereference 1, cellereference 2,...)
Du kan også bruge COUNT med et interval, som vist her:
=COUNT(A1:A12)
Du kan også bruge COUNT med mere end ét område, såsom dette:
=COUNT(A1:A12, B1:B12)
INT og RUND
Funktionerne INT og ROUND fungerer begge ved at fjerne eller reducere et tals decimaldel. De adskiller sig præcist i, hvordan de fjerner det.
INT
INT dropper blot decimaldelen uden afrunding - det vil sige uden hensyntagen til, om tallet er tættere på det næste højere heltal eller det næste lavere heltal. Vær opmærksom på, at INT altid afkortes til det næste lavere heltal. For eksempel ændrer INT 12,05 til 12, men det ændrer også 12,95 til 12. INT ændrer også både –5.1 og –5.9 til –6, ikke til –5, fordi –6 er det næste lavere heltal. INT tager et enkelt tal argument (som et faktisk tal eller en cellereference). Syntaksen følger:
=INT(tal eller cellereference)
RUND
På den anden side lader ROUND-funktionen dig kontrollere, hvordan decimaldelen håndteres. RUND tager to argumenter: det tal, der skal manipuleres, og antallet af decimaler, der skal afrundes til. Dette giver dig mere kontrol. Et tal som 5,6284 kan blive 5,628, 5,63, 5,6 eller bare 6. RUND runder altid op eller ned til det nærmeste tal på det næste signifikante ciffer, så 5,628 bliver 5,63, ikke 5,62.
RUND forvandler 12,95 til enten 12,9 eller 13, afhængigt af indstillingen af det andet argument. Bemærk, at to funktioner — ROUNDUP og ROUNDDOWN — kun runder i én retning. Syntaksen for ROUND følger:
=RUND(tal; antal decimaler, der skal afrundes til)
Syntaksen for ROUNDUP og ROUNDDOWN er den samme som ROUND:
=AFRUDE OP(tal; antal decimaler at afrunde til)
=AFUNDET(tal; antal decimaler at afrunde til)
HVIS
IF er en meget praktisk funktion. Den tester en tilstand og returnerer et af to resultater, afhængigt af resultatet af testen. Testen skal returnere et sandt eller falsk svar. For eksempel kan en test være B25 > C30. Hvis det er sandt, returnerer HVIS sit andet argument. Hvis falsk, returnerer IF sit tredje argument.
IF bruges ofte som et valideringstrin for at forhindre uønskede fejl. Den mest almindelige brug af dette er at teste, om en nævner er 0, før du udfører en divisionsoperation. Ved at teste for 0 først, kan du undgå #DIV/0! fejl.
En af de gode ting ved IF er, at resultatet kan være blankt. Denne funktion er fantastisk, når du vil returnere et resultat, hvis testen kommer ud én vej, men ikke hvis resultatet er anderledes. Syntaksen følger:
=HVIS(logisk test, værdi hvis sand, værdi hvis falsk)
NU og I DAG
NU-funktionen returnerer den aktuelle dato og klokkeslæt i henhold til din computers interne ur. I DAG returnerer kun datoen. Hvis datoen eller klokkeslættet er forkert, kan det ikke hjælpe dig med det.
En almindelig brug af NU er at returnere dato og klokkeslæt for en udskrevet rapport. Du ved, så en besked som Printed on 12/20/2015 10:15 kan sættes på det trykte papir.
En almindelig brug for I DAG er at beregne den forløbne tid mellem en tidligere dato og i dag. For eksempel kan du spore et projekts varighed. En celle på regnearket har startdatoen. En anden celle har en formel, der trækker denne dato fra I DAG. Svaret er antallet af dage, der er gået.
NU og I DAG tager ingen argumenter. Syntaksen for hver er følgende:
=NU()
=I DAG()
HLOOKUP og VLOOKUP
HLOOKUP og VLOOKUP finder begge en værdi i en tabel. En tabel er et område af rækker og kolonner, som du definerer. Begge disse funktioner fungerer ved at bruge en søgeværdi for det første argument, der, når det findes i tabellen, hjælper med at returnere en anden værdi.
Især bruger du HLOOKUP til at returnere en værdi i en række, der er i samme kolonne som søgeværdien. Du bruger VLOOKUP til at returnere en værdi i en kolonne, der er i samme række som søgeværdien. Syntaksen for disse funktioner følger:
=HOPSLAG(opslagsværdi, tabelområde, række, matchtype)
=VOPSLAG(opslagsværdi, tabelområde, kolonne, matchtype)
ISNUMBER
En rose er en rose og under et hvilket som helst andet navn ville dufte sødt, men tallene bliver ikke så let. For eksempel er 15 et ciffer, men femten er et ord. ISNUMBER-funktionen fortæller dig, helt sandt eller falsk, om en værdi i en celle er et tal (inklusive resultaterne af formler). Syntaksen følger:
=ISNUMBER(værdi)
MIN og MAX
MIN og MAX finder den respektive laveste eller højeste numeriske værdi i en række værdier. Disse funktioner tager op til 255 argumenter, og et argument kan være et interval. Derfor kan du teste en stor liste med tal blot ved at indtaste listen som et interval. Syntaksen for disse funktioner er som følger:
=MAX(tal1,tal2,…)
=MIN(tal1,tal2,…)
Du kan også bruge MIN og MAX med et interval, som vist her:
=MAX(A1:A12)
eller med mere end ét område, såsom dette:
=MAX(A1:A12; B1:B12)
SUMIF og COUNTIF
SUMIF og COUNTIF sum eller tælleværdier, henholdsvis, hvis et angivet kriterium er opfyldt. Dette giver nogle robuste beregninger. Med disse funktioner er det nemt at returnere svar på et spørgsmål som "Hvor mange forsendelser gik der ud i oktober?" eller "Hvor mange gange lukkede Dow Jones Industrial Average over 18.000 sidste år?"
SUMIF tager tre argumenter:
-
Et område, hvor kriterierne skal anvendes
-
De faktiske kriterier
-
Det interval, hvorfra værdier skal summeres
Et centralt punkt her er, at det første argument muligvis er det samme interval, som værdierne summeres fra. Derfor kan du bruge SUMIF til at besvare et spørgsmål som "Hvor mange forsendelser gik der ud i oktober?" men også en sådan som "Hvad er summen af tallene over 100 på denne liste?" Syntaksen for SUMIF følger:
=SUM.HVIS(område;kriterie;sum_område)
Bemærk også, at det tredje argument i SUMIF kan udelades. Når dette sker, bruger SUMIF det første argument som det interval, hvor kriterierne skal anvendes, og også som det interval, hvorfra der skal summeres.
COUNTIF tæller antallet af elementer i et interval, der matcher kriterierne. Dette er kun en optælling. Værdien af de varer, der matcher kriterierne, betyder ikke noget, udover at det matcher kriterierne. Men efter at en celles værdi matcher kriterierne, er antallet af den celle 1. COUNTIF tager kun to argumenter:
Syntaksen for COUNTIF følger:
ANTAL.HVIS(interval;kriterier)